Det grå guld

Foredrag for firmaer:
Få det grå guld til at stråle – en rejse til livets guldalder
Følg med i fortællingen om en rejse til fjerne egne i verden, hvor folk lever længere end andre steder. Det er bl.a. Kaukasus, Ecuador, Japan, Schweiz og Uralbjergene. Hvad er det, de gør anderledes? Man har fundet ud af, hvilke faktorer, som er fælles for folk, der lever meget længe og fortsætter med at arbejde hele livet. Du kan høre om, hvordan ældre medarbejdere kan fortsætte med at arbejde på fuld tid uden sygemeldinger – og stortrives med det. Læge Charlotte Bech vil fortælle om, hvordan disse folks specielle livsstil forvandler kroppen og skaber markant bedre funktion i immunforsvaret, hormonsystemet, hjertekarsystemet og centralnervesystemet, specielt i hjernen.
Du vil lære: De syv hemmeligheder bag et langt liv – som giver ældre medarbejdere mere energi, produktivitet og hjælper dem til at bevare arbejdsevnen til langt oppe i årene.
Målgruppe: firmaer, der ønsker erfarne medarbejdere på fuld tid i mange flere år.
Læge Charlotte Bech er uddannet på Københavns Universitet og har i arbejdet som læge i USA, på Rigshospitalet og Gentofte Amtssygehus, samt i almen praksis. Hun har suppleret lægeuddannelsen med uddannelse i holistisk behandling, akupunktur, Maharishis vediske medicin og ayurveda. Charlotte driver en privatklinik i Gentofte med fokus på forebyggelse og velvære.