Stresshåndtering gennem Transcendental Meditation (TM)
Meditation er formentlig den mest effektive metode til at opnå frihed for stress
Meditation er formentlig den mest effektive metode til at opnå frihed for stress
Transcendental Meditation kan hjælpe dig af med stress
Læge Charlotte Bech har mediteret siden 1980. Hun har en tre-årig intensiv uddannelse i Transcendental Meditation, og har undervist i Transcendental Meditation siden 1983, både i Danmark og i fjernøsten.
Transcendental Meditation styrker immunforsvaret
Læge Charlotte Bech beskriver tre undersøgelser, der viser at mediterende har flere af de hvide blodlegemer (i vores immunforsvar), samt bliver indlagt markant sjældnere end andre, i forhold til øvre luftvejssygdomme.
Transcendental Meditation gavner sind og krop
Læge Charlotte Bech beskriver tre undersøgelser, der viser at mediterende har flere af de hvide blodlegemer (i vores immunforsvar), samt bliver indlagt markant sjældnere end andre, i forhold til øvre luftvejssygdomme.
Personlighedsudvikling gennem Transcendental Meditation
Transcendental Meditation er verdens ældste form for meditation
og den formentlig mest effektive metode til håndtering af stress
Over 700 videnskabelige undersøgelser har dokumenteret den positive virkning
Transcendental Meditation er verdens ældste form for meditation
og den formentlig mest effektive metode til håndtering af stress
Over 700 videnskabelige undersøgelser har dokumenteret den positive virkning
•mindre depressive og neurotiske træk
•bedring i lungesygdomme fx astma
•bedre hukommelse og koncentrationsevne
•bedre evne til at prioritere og tage beslutninger
•normalisering af forhøjet blodtryk i løbet af 6-12 måneder
•89% bedring af øvrige hjertekarsygdomme
•forbedrede sportspræstationer
•øget intelligenskvotient (IQ)
Hvordan har man det efter meditationen?
Meget bedre! Efter man har mediteret føler man sig ikke bare mere rolig og afslappet, men også friskere og fyldt med energi. Man er gladere og mere effektiv, og tænker klarere. Man føler sig mere levende, og fremtiden ser lysere ud. Når man begynder at hvile mere i sig selv, begynder man at tænke mere positivt og få større forståelse for andre. Når man mediterer regelmæssigt, bliver man både fysisk og mentalt sundere.
Hvordan lærer man Transcendental Meditation?
TM-meditation er let at lære og fornøjeligt at udøve. Vi mediterer 20 minutter to gange om dagen, mens vi sidder bekvemt med lukkede øjne. Alle kan lære at meditere, uanset baggrund, for der er ingen form for kontrol, koncentration eller anstrengelse. Det er en rent mekanisk teknik til meditation, uden krav til uddannelse, tro, alder, holdning eller livsstil. Man kan meditere overalt – også i fly, bus eller tog på vej på arbejde eller i hjemmet.
Hvad sker der under meditationen?
Når man mediterer, kommer sindet i kontakt med et stille område af kreativitet og intelligens dybt inde i sindet – en tilstand af ren væren. Det er en tilstand af hvilende årvågenhed, hvor man er i kontakt med sin egen inderste kerne – ens eget højere Selv. I denne tilstand af meditationen er man fuldkommen afslappet i sind og krop og oplever en dyb ro og velvære.
Det fortæller kursisterne
Det bedste var læren af TM, fordi der er lavet mange undersøgelser, der gør, at man kan sige det til lægen. Det var brugbart for mig fordi jeg er kronisk syg og allerede efter tre dages meditationspraksis begyndte jeg at bruge langt mindre insulin, selv om jeg har haft diabetes i 52 år. Mit blodtryk er også blevet lavere nu efter bare to ugers meditation med TM. Jeg er blevet mere klar i hovedet.
Jeg bruger ofte ti minutter om aftenen på transcendental meditation, der gør det nemmere at slappe af. Det får pulsen ned og klarer hjernen. Nogle gange gør jeg det også om morgenen. Det giver en behagelig ro.
TM virker stressdæmpende. De konkrete instruktioner er meget brugbare for mig – og det at man næsten ikke kan gøre det ‘forkert.’ Jeg er mere afslappet, jeg når mere og er mere effektiv. Jeg er mere afslappet i forhold til andre. Jeg har mere energi, er ikke så morgentræt, holder til ca. kl. 14.
Meditationen gør mig godt. Efter at jeg har lært TM har jeg bedre energi, jeg føler mig mindre udmattet, og jeg oplever at mit arbejde går lettere.
TM-kurset er meget spændende og lærerigt, med simple enkle forklaringer, der er lette at huske. Jeg er umiddelbart blevet gladere og mere effektiv- jeg er mere målrettet og har en lettere tilgang i det daglige. Jeg er bestemt blevet mere rummelig og har mere glæde i løbet af dagen. Charlotte er særdeles behagelig og kvalificeret og fyldt med ro. Henrik er ligeledes behagelig og meget fleksibel.
TM-kurset er godt og grundigt, med god stemning, i fredfyldte lokaler, med professionel undervisning, og kursuslederne er superdygtige. TM giver mig mere overskud.
TM-kurset er godt, og velstruktureret, med god information, som har givet forståelse for TM og støtte i processen. Der er god individuel opfølgning og instruktioner til at tackle forskellige slags situationer og erfaringer, med god formidling og engagement.
Det går super godt nu efter en måned med TM, og jeg sover SÅ fantastisk ( 7-9-13 ) det er helt vildt !!! Så endnu engang af hjertet tak, det er det bedste som er sket for mig, netop at lære at meditere! Jeg har fundet en ro i min krop og i mit sind som jeg aldrig nogensinde har følt før.
TM-kurset er fantastisk godt; et uvurderligt redskab at få med på rejsen – et redskab til lykke og til ‘at finde hjem.’ Det er simpelt og naturligt at forstå hvordan TM virker. Kursuslederne er meget inspirerende og dygtige. Jeg har fået en retning i mit liv og er klar til at følge ‘min sandhed.’ Jeg oplever den healende effekt og er tillidsfuld; jeg føler at livet er simpelt. Efter to uger med TM-meditation er jeg blevet mere overbærende og tillidsfuld, og det er nemmere at acceptere nuet. Mærker potentialet for fysisk healing.
TM hjælper mig af med mine smerter. Jeg har ofte ondt i skuldre og hofte, pga slidgigt. Smerterne kommer hvis jeg overanstrenger mig. Men så går jeg ind og mediterer, og så forsvinder smerterne stille og roligt, i løbet af en halv times tid. Det skal have tid og ro til at reparere sig selv. Efter meditationen kan jeg igen. Meditationen starter reparationen op, helt automatisk. Og meditationen gør også at jeg kan hjælpe andre. Når jeg lægger hænderne på andre, får de det bedre, for eksempel, en dame som bor i nærheden af min mor, og som lider af angstanfald. Når jeg lægger mine hænder på hendes nakke, falder hun til ro – hun slapper af og hendes smerter forsvinder.
Jeg har fået mere ro, mere samlede tanker, og jeg sover bedre nu hvor jeg har mediteret med Transcendental Meditation i et par uger. Jeg kom på kurset fordi jeg ikke kunne sove og Transcendental Meditation har hjulpet, fordi nu sover jeg meget bedre. Jeg er ikke konfliktsky, men nu tænker jeg mere over konsekvenserne inden jeg gør noget. Jeg er blevet mere effektiv, og mere harmonisk og har fået et bedre forhold til andre. Andre siger, at jeg de har lagt mærke til at jeg er mere rolig og taler mere roligt.
TM-kurset var meget godt, jeg blev afslappet og har fået en bedre søvn. TM-kurset har hjulpet mig til at komme dybt ned i min egen sjæl og opleve fuldkommen bevidsthed. TM reducerer stress og forebygger sygdom.
Jo jeg kan mærke en forskel. Jeg er blevet mere rolig og afspændt, og har fået lidt mere energi. Jeg glæder mig til den videre rejse.
Efter to uger med TM-meditation har jeg fået mere ro og afslapning og mere glæde, og jeg har fået et bedre forhold til andre.
Allerede efter de første fire dage med TM blev jeg mere klar i hovedet, og har en fornemmelse af en begyndende fred indeni. Når jeg har travlt på arbejdet, er jeg begyndt at opleve større effektivitet. TM-kurset er grundigt, lærerigt og anvendeligt. Nu, efter et par ugers praksis med TM er jeg blevet mere klar og koncentreret, og jeg synes jeg har dage hvor jeg kan overkomme mere med bedre overblik. Jeg har mere ro og samlethed indtil 14-15 tiden, men pyt for der skal jeg jo meditere igen.’
Jeg kan specielt godt lide, at TM er så effektivt. TM-kurset var godt, og jeg er meget tilfreds. Kursuslederne var gode og behagelige, supplerer hinanden godt, og ved hvad de taler om.
TM har gjort at jeg er mere i kontakt med min sjæl. Jeg har evnet at manøvrere med ro i en usædvanligt travl uge på jobbet pga sygdom. Blev ikke stresset. Har bedre ægte kontakt til andre, da jeg er mere i ro. Har i det hele taget en større hvile og fred i krop og sjæl.
Rent mentalt er jeg blevet mere rolig og tolerant og jeg har fået et bedre overblik. Desuden er jeg blevet mere tålmodig. Jeg får en mere rolig start på dagen nu, og jeg har fået mere energi og større overskud i hverdagen. Jeg er tilfreds med det hele. Charlotte Bech er dejligt inspirerende og meget pædagogisk.
Jeg er blevet mere rolig og fokuseret i løbet af bare få dage, og jeg har lagt mærke til at jeg er blevet mere effektiv. Charlotte Bech er dygtig og kompetent.
Jeg er blevet mere kærlig, glad, åben og afslappet. Mit humør er bedre, og jeg har mere energi. Efter meditationen har jeg en varme og lykkefølelse, der varer ved i flere timer bagefter. Den grundige intense undervisning på kurset har givet mig styr på koncepter, viden og faldgruber.
Indtil videre har jeg fået et bedre syn, og en følelse af ’pyt’, hvor jeg tænker mindre og tænker klarere, og har fået langt mere empati og overbærenhed. Kollegaer er begyndt at rose min ’ærlighed’. Der er kommet en ro i kroppen.
Den personlige instruktion in TM var en god oplevelse. Meditationen giver mig mere afslappethed samtidigt med mere energi. Jeg er blevet mere effektiv i mine handlinger, har fået et bedre forhold til andre, og jeg har mere energi, er i godt humør og har en afslappethed som varer ved efter meditationen i løbet af dagen.
Når jeg har mediteret føler jeg mig helt let og jeg bliver ikke træt længere i løbet af dagen efter at jeg har lavet noget.
Jeg er meget optaget af sindets rejse igennem Transcendental Meditation. Det har været indsigtsfuldt og jeg har fundet min vej til stilhed. Jeg er blevet friskere efter et par ugers meditation med Transcendental Meditation, og jeg har følt mig godt guidet hele vejen igennem. Det bedste var beskrivelsen af nervesystemet og vigtigheden af at tage det let.
Jeg har jo lidt astma og det er klart forbedret med TM, men er dog ikke helt væk. Mit humør er rigtigt godt, kreativitet og selvtillid…Alt i alt er TM nok det bedste jeg har gjort for mig selv nogensinde. Jeg har endnu ikke misset en eneste meditation, og jeg agter at det forbliver sådan!
TM-Kurset var meget udbytterigt. Det jeg bedst kunne lide var den gode undervisning. Kursuslederne var fantastiske, og jeg vil anbefale kurset meget positivt til andre.
TM-kurset er inspirerende, pædagogisk, levende og brugbart. Det mest brugbare for mig er at det er let – jeg har brug for noget der er let. Jeg har lagt mærke til at jeg er blevet mere effektiv og jeg har fået et bedre forhold til andre. Jeg har mindre reaktivitet og mere energi.
Det er givende. Efter at jeg har mediteret med Transcendental Meditation i et par uger oplever jeg mere harmoni, er mere præcis og mere klar i mælet. Jeg har mere ro, og bedre tid til alting, er mere rolig i mit forhold til andre og har større klarhed.
Fradrag ved kursus i Transcendental Meditation!
- Hvis man er selvstændig, kan man trække hele beløbet fra i skat.
- Hvis man er ansat, kan firmaet betale for kursus i stresshåndtering. Firmaet kan trække hele beløbet fra i skat.
- Hvis man er ansat, og din arbejdsgiver ikke betaler kurset, kan de hjælpe dig ved at modregne beløbet i din bruttoløn. Det hedder bruttolønsordningen. Det koster ikke din arbejdsgiver nogle penge og du betaler selv via din løn før skat. Denne ordning kan spare dig op til 50% af kursusprisen. Du kan læse mere om ordningen på skat.dk
- Hvis man er privat og betaler af egen lomme, og man er økonomisk trængt, kan man ansøge om legat til at dække en mindre del af beløbet.
- Hvis man er sygemeldt med stress eller lignende, kan man søge kommunen om at betale enten hele beløbet eller dele af beløbet.
- Man betaler for en samlet pakke, som består af intensiv instruktion over fem dage, et weekend retræteophold med to overnatninger, seks måneders opfølgning samt livslangt medlemskab af Foreningen for Transcendental Meditation.
Wellnesshold med yoga, meditation og velgørende lyde
De fleste oplever lindring af stress, samt mere velvære og ro – men det kan også have en positiv virkning på andre ubalancer. Du kan melde dig til et af de tre yogahold eller til alle tre yogahold. Det foregår i Kildeskovshallen i Gentofte. Vi lytter til velgørende Vediske lyde: Maharishi Vedic Model er et display, som gennemgår den normale funktion af kroppens 10 organsystemer, med de tilsvarende 10 typer af lyde fra den oldgamle indiske tradition, hvor hver type har en sundhedsfremmende virkning på hver sit tilsvarende organsystem. En stemme på engelsk beskriver den normale funktion af hvert organsystem. Lydprogrammet er unikt og kan ikke købes nogen steder eller ses på nettet.