Sådan får du hormoner i balance

Typiske symptomer i overgangsfasen

Kvinder oplever det meget forskelligt, når menstruationerne begynder at blive mere sparsomme for til sidst at høre op. Nogle føler det, som om livskraften strømmer ud af dem i takt med de kraftige blødninger. Andre igen oplever en jublende frihedsfølelse og er fulde af forventninger til deres nye livsfase, når de begynder at blive fri for menstruation. I hele overgangsfasen fra vi er 35 til vi er 60 bliver der dannet færre kønshormoner, især østrogen og progesteron. Alle disse forskellige hormonelle forandringer betyder, at kvinder, som er blevet fri – eller er på vej til at blive fri – for menstruation, kan generes af symptomer fra fem kategorier af symptomer:
Tørhed: Tørre slimhinder (som bl.a. medfører øget risiko for infektioner eller vanskeligheder med at holde på urinen), tør og slap hud, negle, appelsinhud, linjer, eksem, mere tør hud, og mindre fyldig, mindre elastisk hud, appelsinhud (kaldet cellulite), sarte knogler, tab af kalk fra knogler, smerter i ryg, led og muskler, slap bækkenbund, mormorarme
Temperaturudsving: Hedestigninger, svedeture, fryseture, hedeture
Tunghed: Væskeophobninger, vægtøgning, overvægt, fedt på maven, svært ved at tabe sig i vægt, og øget risiko for hjerte-kar-sygdomme
Tristhed: Irritabilitet, nærtagenhed, humørsvingninger, angstfornemmelser
Træthed: Søvnproblemer, hovedpine, træthed, udmattelse, søvnbesvær, uro, sitren, hovedpine, migræne, anspændthed, hukommelsesbesvær, nedsat koncentrationsevne.

Overgang til frihed

Der er en overgangsfase, som ligger mellem den periode, hvor hormonerne fungerer optimalt med henblik på frugtbarhed og reproduktion, og så den periode, hvor du bliver helt fri for menstruationer. Fasen ligger fra cirka 35 til cirka 60 år. Det er denne forandringsperiode, der her bliver kaldt overgangsfasen.
Forløbet Hormoner i Balance viser dig, hvordan du kan tackle de gener, der kan følge med de hormonelle forandringer. Og det viser dig, hvordan du kan bruge forandringerne konstruktivt til at få det bedre i en sundere krop med større udstråling. Hele formålet er at hjælpe dig med at bruge din nye livsfase til vækst og udvikling, så du kan skabe en lys og lykkelig fremtid.

Hvornår er mine hormoner i balance?

Hvis du gerne vil vide, om du har hormonel ubalance, kan du først og fremmest tage Hormontesten gennem forløbet Hormoner i Balance. Men indtil du kommer med på vores forløb, kan du prøve testen fra Apoteket.

Prøv testen fra apoteket

Du kan købe et kit på apoteket, en menopausetest, som viser din hormonstatus, så du kan se, om du er på vej til menstruationsophøret, hvor du snart bliver fri for menstruation. Testen måler koncentrationen af FSH (follikelstimulerende hormon) i urinen. Når koncentrationen af kønshormoner mindskes, vil mængden af FSH stige. Menopausetesten består af to stix, der måler koncentrationen af FSH i urinen. Du skal bruge de to stix med en uges mellemrum og helst om morgenen.

Hvad kan jeg selv gøre for at komme i hormonel balance?

Heldigvis er der rigtigt meget, vi selv kan gøre for at komme af med, dæmpe eller reducere ubalancen i det kvindelige hormonsystem (hormonal ubalance). Her kan vi vælge symptombehandling eller årsagsbehandling – eller begge dele.
Symptombehandling: For at dæmpe symptomerne er det nemmeste og det som virker hurtigst at tage hormonbehandling. Men hvis man skal have et nyt og bedre liv, hvor man opnår en langtidsholdbar transformation, så er det ikke nok bare at dæmpe symptomerne – så er det nødvendigt at behandle den grundlæggende årsag ad naturlig vej – uden hormoner.
Årsagsbehandling: Årsagen til de fem symptomkategorier (temperaturudsvingninger, tørhed, træthed, tunghed og tristhed) er en dybereliggende hormonel ubalance. Derfor er det nødvendigt at arbejde med kroppen holistisk, så det kvindelige hormonsystem kommer i balance. Det gør vi ved at sætte ind hele vejen rundt i alle de fem områder af kvindens firkløver, så kvinden får en frisk start via:
FRESH: det rette valg af Food, Recreation, Exercise, Self-care og Happiness.

 Fremskynde: Forskning har vist, at de faktorer, som kan fremskynde menstruationsophøret, er rygning, barnløshed, korte menstruationsperioder (altså kortere end 28 dage), underernæring, for meget usundt fedt, kolesterol og kaffe. Studier tyder også på brug af p-piller gennem mange år. Desuden kan visse ubalancer som diabetes, stofskiftesygdomme og autoimmune sygdomme samt visse typer af medicin, som kemoterapi og stråleterapi, fremskynde tidspunktet.
Udskyde: Forskning viser, at de faktorer, som kan udskyde menstruationsophøret, er at få første menstruation tidligt, føde før 25-års-alderen, at få børn i det hele taget og at have uregelmæssige menstruationer.

Sørg for at være velnæret!

Er det ikke et af de bedste råd, du længe har hørt? Forskning har vist, at menstruationsophøret kan fremskyndes, hvis man er underernæret og har lav vægt. Og omvendt – vi kan udskyde menstruationsophøret, hvis vi sørger for at være velnæret, at få sund, fuldgyldig næring hver dag, og have en god fyldig kropsvægt (uden at være overvægtig).

Kosten har med andre ord en stor indflydelse på vores hormonsystem, og det er derfor, det er så vigtigt at spise sundt og varieret, så vi får alle næringsstoffer. En sund og alsidig kost er din vigtigste forudsætning for, at vi kommer ind i vores nye livsfase i balance og fyldt med energi.

Undgå hormonforstyrrende stoffer

Visse stoffer og kemikalier i vores mad, vores bolig og vores miljø kan virke forstyrrende på hormonbalancen. Eksperterne har mistanke om, at hormonforstyrrende stoffer kan reducere evnen til at få børn, medføre misdannede kønsorganer, fremskynde hvornår piger kommer i puberteten, og føre til visse former for kræft. Nye undersøgelser tyder også på, at hormonforstyrrende stoffer kan skade hjernens udvikling og føre til diabetes og fedme.
Dyrestudier fra DTU Fødevareinstituttet og CeHoS viser, at hunrotter, der i fostertilværelsen blev udsat for forskellige hormonforstyrrende stoffer, har færre æg i æggestokkene og risikerer at gå tidligere i overgangsalderen. Resultaterne har ført til bekymring for, at hormonforstyrrende stoffer fremskynder overgangsalderen hos kvinder. Når kvinder befinder sig i overgangsfasen, er det derfor fornuftigt at undgå hormonforstyrrende stoffer.

De sunde fedtstoffer

Som nævnt er både østrogen og progesteron fedtstoffer. De sunde fedtstoffer fra maden er byggesten for østrogendannelsen. Derfor er det så vigtigt for dig og dit hormonelle system at få tilstrækkeligt med sunde fedtstoffer hver dag, allerede fra morgenstunden, både indvendigt og udvendigt.

Her får du de sunde fedtstoffer indvendigt:

Avocado, oliven, nødder, mandler, frø, kerner, de sunde planteolier.

Progesteron og østrogen

Ordene ‘naturligt’ progesteron og østrogen eller ‘bioidentisk’ progesteron og østrogen bruges i flæng, og det fører til en del forvirring.

Første definition af bioidentiske hormoner: Naturlige hormoner: Bioidentiske hormoner kan defineres som ‘naturlige’. Det kan være østrogen udvundet af hopper (kvindelige heste). Denne type fås kun i udlandet eller på specialklinikker. ( I modsætning til medicinalindustriens ‘unaturlige’ hormoner, som kan øge risikoen for brystkræft og hjertekarsygdomme.)
Anden definition af bioidentiske hormoner: Naturlige hormoner: Bioidentiske hormoner kan defineres som plantebaserede hormoner, dvs phytoøstrogener, planteøstrogener, der ikke er hormoner, men stoffer der har en hormonlignende virkning på kroppen, som isoflavoner. Disse stoffer findes for eksempel i rødkløver.
Tredje definition af bioidentiske hormoner: Hormoner, der ligner naturlige hormoner: Bioidentiske hormoner kan defineres som hormoner, der er syntetisk fremstillet i et laboratorium. Disse hormoner er i selve deres molekylære struktur identiske med de hormoner, som kroppen selv producerer, eksempelvis østrogen, progesteron eller testosteron. Medicinalindustrien producerer bioidentiske hormoner, som eksempelvis østradiol eller progesteron.

Hvis kvinder i overgangs- eller før overgangsalderen får tilført østrogen, er det vigtigt, at de samtidigt også får tilført progesteron. Kvinder i østrogenbehandling, som har ingen eller uregelmæssig menstruation, har brug for progesteron for at beskytte livmoderslimhinden mod kræft. Typisk udskriver danske gynækologer derfor de såkaldte gestagener – det vil sige præparater, der erstatter progesteron.