Hvidløg indeholder en lang række bioaktive komponenter, som eksempelvis en række essentielle olier, vitamin A, B og C, fedtstoffer og aminosyrer. Specielt indeholder hvidløg stoffet alliin, der indeholder svovl. Når man river eller knuser hvidløg, omdannes alliin til allicin, der virker som en from for antibiotikum.

Centralasien: Hvidløg stammer formentlig fra Centralasien.
Ægypten: Hvidløg blev anvendt i Ægypten allerede 3000 år før Kristus fødsel både som mad og som medicin.
Romere og grækere: Spiste hvidløg for at forebygge sygdom.
Grækenland: Hippokrates (ca. 460 til 370 f. Kr.) brugte hvidløg som medicin imod lus, orm, lungebetændelse, bylder og betændelse i sår og rifter.

Hildegard af Bingen (ca.1150): Anbefalede at spise rå hvidløg i moderate mængder.
Henrik Harpestreng (død 1244): Brugte hvidløg mod manglende appetit, dårlige tænder og tandkød, bylder, hoste og hovedpine.

Christiern Petersen (1533): Brugte hvidløg mod hovedpine, ørepine og døvhed.
Simon Paulli (1648): Anbefalede søfolk, soldater og bønder at lægge hvidløg i blød i dårligt drikkevand, før man drikker vandet.
Spanien i dag: Rundt om træningsområderne for fodboldspillerne for Real Madrid i Spanien har man plantet store arealer med hvidløg, så spillerne bevæger rundt i en konstant form for terapi, når de træner og indånder de aromatiske forbindelser af hvidløgsaromaen, i forventning om, at det vil holde spillerne sunde og raske.
Moderne lægevidenskabelig forskning tyder på, at hvidløg kan mindske åreforkalkning og beskytte imod kræftsygdomme, have en gavnlig virkning på kolesteroltallet, reducere åreforkalkning, forhindre blodpropper og reducere for højt blodtryk. Forskningen har vist, at hvidløg er mest effektivt, når det er friskrevet eller friskpresset.
Advarsel: Da hvidløg virker blodfortyndende (antikoagulerende), må det ikke indtages en uge før en større operation.